diferencētC1
verb/dˈiferænt͡seːt/
Translation
to differentiate
Definition
To divide (according to some characteristic), to separate.
Latvian original
Dalīt (pēc kādas pazīmes), šķirt.
Inflections
Present
| sg. | pl. | |
|---|---|---|
| 1st person | diferencēju | diferencējam |
| 2nd person | diferencē | diferencējat |
| 3rd person | diferencē | diferencē |
Past
| sg. | pl. | |
|---|---|---|
| 1st person | diferencēju | diferencējām |
| 2nd person | diferencēji | diferencējāt |
| 3rd person | diferencēja | diferencēja |
Future
| sg. | pl. | |
|---|---|---|
| 1st person | diferencēšu | diferencēsim |
| 2nd person | diferencēsi | diferencēsiet / diferencēsit |
| 3rd person | diferencēs | diferencēs |
- Infinitivediferencēt
- Imperativediferencē
- Imperativediferencējiet
Translations
- Русскийдифференцировать
- Українськадиференціювати
- Lietuviųdiferencijuoti